Fhv. plejeassistent Max Jensen, skrev i 1981 til Poul Skytte Olsen, i klummen ”I al fortrolighed”.
Max Jensen fortæller: ”Frihedskæmperne var formeret i grupper og samlet til parade for en højtstående officer. Mandskabet var iklædt et meget broget antræk lige fra militæruniform til civilt med det eftertragtede armbind og dertil udstyret med meget forskelligartet militær udrustning, lige fra militærgevær af model 67 og model 69 til salonrifler, pistoler o. s. v.
På en af fløjene stod Røde Kors-folkene med overlæge Jørgen Ravn, SNS, som fløjmand. Han var iført hjelm, som de fleste af os havde, armbind og en meget stor pistol i bæltet.
Da den inspicerende officer sammen med Gideon skred fronten af, stoppede han forbavset ud for dr. Ravn, tog pistolen fra ham og sagde: Ved De ikke, at Røde Kors ikke bærer våben?
Det vidste dr. Ravn åbenbart ikke, men vi der kendte Ravn som en mand, der bestemt selv var vant til at udstede ordrer, kunne jo nok se, at rødmen blussede på hans kinder. Han var ikke vant til at blive korrigeret af en anden person.”
Ravn havde åbenbart læst hvad Max Jensen skrev, for kort tid efter i samme klumme skrev Ravn: ”I avisen står der et referat af en episode, der skulle have fundet sted efter befrielsen i 1945 ved modstandstyrkernes parade for lederen af disse i Holbæk Amt, oberst Gabel Jørgensen, hvor denne skulle have frataget mig en meget stor pistol. Denne beretning hører hjemme i fantasiens verden. Det er rigtigt, at oberst Gabel Jørgensen stoppede ud for mig. Han trykkede min hånd og takkede mig, fordi jeg havde arrangeret sanitetsafdelingen i Odsherred så godt, at vi 5. maj om morgenen kunne etablere en fuldt udrustet bataljons-forbindingsplads på skolen, som modstandsstyrkerne brugte som kaserne.
Jeg havde, som alle hærens sanitetsfolk er normeret med, en browningrevolver i min livrem.
Det, der skete i Nykøbing, var, at jeg dagen efter paraden blev ringet op af formanden for Røde Kors-afdelingen i Nykøbing Sj., kontorassistent Else Jensen, der i en meget ophidset tone bemærkede, at jeg havde besudlet Røde Kors ved at bære våben. Jeg forsøgte at få hende beroliget, men hun blev mere og mère ophidset og meddelte, at hun skulle sørge for, at jeg blev smidt ud af Dansk Røde Kors. Jeg meddelte hende, at jeg ikke var medlem!
Min revolver afleverede jeg, da modstandsstyrkerne blev opløst. ”
Historien med Ravn, og postolen, viser også, at der for over 30 år siden også var flere versioner af hvad der skete.
Det er primært Rørviggruppen, der ses her. Personen med den hvide taske er Frank Laursen, som snakker med overbetjent Hansen. (LHA/BG)
Til venstre ses Rørviggruppen: Fra højre ses politifuldmægtig Fugl, Fonnesbech-Wulff, Gideon og Teisen og endelig stabsofficiant O.V. Pedersen. (LHA/BG)
Gideon fortæller:
”Formanden for Frihedsrådets lokalkomite, dr. Fonnesbech-Wulff, talte derefter i kloge og stærke ord for kongen, der i disse lidelsens år har været folkets samlingsmærke. Kongens ord var lov, skønt tiden var lovløs. Taleren citerede derefter grev Shaeks ord til kongen ved genforeningen:
“Vi vil være dig gode og trofaste sønner og døtre, Danmark, Det lover vi i dag det giver vi dig håndslag på kong Christian.” Måtte det være vort mål at genopbygge et dansk samfund, hvor retsind trives, og at leve efter grev Schavhs ord. Lykkes det i nogen grad, har disse år ikke været forgæves. Vi forenes i dyb taknemlighed for kongens indsats og håber inderligt, at han endnu i mange år må være vort samlingsmærke. (ni hurra og kongesangen). Så talte oberstløjtnant Gabel-Jørgensen: ”Kammerater, frihedskæmpere og landsmænd. Det er et stort øjeblik for mig at se dette imponerende opbud af frihedskæmpere i Nykøbing. Jeg har glædet mig til at se jer alle samlet.
Amtschefen skildrede modstandsbevægelsens vækst og fortsatte med at understrege at man havde været usædvanlig heldige i Holbæk amt, idet næsten ingen af grupperne var trævlet op af Gestapo. Dette talte til gunst for alle deltagerne og viste, at de kunne tie stille. Lykkeligvis formede kampen sig ganske anderledes, end vi turde håbe, igen I kom alle som én, og det skal aldrig blive glemt. Hvilken forunderlig dag, da vi vidste, at titusinder på samme tid gik i aktion. Det var en revolution, som verden ikke har set mage. Overalt i landet tog vi magten på en måde, der er et kulturfolk værdigt. De våben, I bærer i dag, bærer I med ære. Nogle kan tage hjem, andre må blive, til vort værn atter er i orden. Amtchefen takkede også lotterne og de mange, der havde øvet en indsats i Danmarks frihedskamp uden at være frihedskæmpere. Han hyldede de engelske soldater, Churchill og de allierede og understregede, at frihedskæmperne var en del af den store allierede hær, der havde vundet krigen. Det sammenhold og kammeratskab, vi har lært i Modstandsbevægelsen, vil vi tage med ind i bestræbelserne for at skabe et nyt Danmark med plads for alle og lykke til alle. En nation, der bygger på pligtfølelse, værnevilje og kammeratskab kan ikke forgå. Han sluttede med at udbringe et kraftigt besvaret for det frie Danmark, og man sang: ”Der er et yndigt land”. Pastor Aarup sluttede med en kort andagt, hvori han mindede om Jesus ord, da han advarede sine disciple mod at opkaste sig til Herrer. Vi skal gå til modstand, alle danske, mod egenkærlighedens og brutalitetens ånd, men ingen er værdig til at være med i denne kamp, uden han er parat til at tjene, og der kræver mod til at tjene, til at ofre og give sit liv, hvis det gælder. I dag mindes vi alle de kammerater, der faldt, men vi ærer ikke deres minde ved at fare frem med vold og had. Kun ved at bygge et Danmark op, der styres af mænd med rene hænder og rene viljer, siger vi dem tak. Pastor Aarup sluttede med en kort bøn og med fadervor, hvorefter man sang “Kongernes konge”. Landsretssagfører takkede talerne og amtsledelsen, hvorefter han sluttede paraden med et: Leve Danmark.”
Gabel-Jørgensen hilser på Gideon, herefter ses dr. Fonnesbech-Wulff, dr. Holger Lindhardt, orlogskaptajn Jørgen Teisen og politifuldmægtig Fugl. Oberstløjtnanten hilste derefter på hver enkelt gruppe og sagde tak for arbejdet. (LHA/BG)
Dr. Fonnesbech-Wulff ses i midten af billedet, til venstre for ham, med hvid jakke, redaktør Poul Skytte Olsen. Nr. to fra højre, bagerst, murermester Robert Larsen. (LHA/BG)
I midten Kaptajn Oppermann. Til højre i billedet Aage Rømer, bag hans ryg ses bagerst Bill Hansen. (LHA/BG)
Under døren, til venstre, ses politifuldmægtig Fugl og til højre for ham Gideon. Dr. Fonnesbech-Wulff ses i midten af billedet, under ham ses, med hvid kasket Jørgen Teisen. (LHA/BG)
Gideon takkede styrken for det store arbejde, der var udført på den ene eller den anden måde. Han rettede en særlig tak til Lotterne, lokalkomitéens medlemmer, orlogskaptajn Teisen, dr. Fonnesbech Wulff og installatør Sam Jepsen. (LHA/BG)
Dr. Fonnesbech-Wulff ses på talerstolen, hvor han blandt andet talte for Kongen. Til venstre ses de engelske faldskærmstropper. Bag skulderen af den sidste soldat, i lys jakke med hvid skjorte og slips, ses kordegn Larsen. (LHA/BG)
Gabel-Jørgensen talte om modstandsbevægelsens organisation og det farlige arbejde, dens medlemmer i tidens løb havde udført. Han sagde blandt andet: ”I Holbæk Amt havde man været heldig, selvom der var taget flere kammerater, der måtte vandre i fængsel eller koncentrationslejr, var tyskerne aldrig nået ind til kernen i organisationen. ”
Oberstløjtnanten motiverede et leve for Danmark, og man sang ”Der er et yndigt land”. Til venstre ses de engelske faldskærmstropper. Bag skulderen af den sidste soldat, i lys jakke med hvid skjorte og slips, ses kordegn Larsen. (LHA/BG)
Andagt ved Pastor Aarup, der var medlem af Nr. Asmindrupgruppen. (LHA/BG)
Regningen fra Hotel Phønix fortæller, at der i forbindelse med paraden var 325 spisende gæster til, og det blev betalt af modstandsbevægelsen. Men man kunne i sagens natur ikke spise på Hotel Phønix, der nu var under istandsættelse. Men ejeren af Phønix, Oscar Petersen, ejede på det tidspunkt også Grønnehavehus, så derfor så kvitteringen sådan ud.
Gideon fortsætter:
”Frihedskæmperne marcherede nu med amatørorkestret i spidsen og lotterne som bagtrop ud til Grønnehavehus. Hilst med hurraråb og håndklap af den store menneskeskare. På pladsen ved hovedindgangen til den store sal kommanderedes “rør”, medens våbnene samles sammen, og derefter gik man ind til de ventende smørrebrødsborde. Her tilbragtes en hyggeligt kammeratskabsaften med taler og sange. Samværet bidrog yderligere til at ryste frihedskæmperne sammen. Bankfuldmægtig Clausen talte for Dannebrog, der nu atter vajer over et frit land. Afdelingslæge Ravn takkede lotterne, der også i Nykøbing har vist, at de duede til noget. Orlogskaptajnen talte på engelsk til de allierede gæster (England leve og den engelske nationalsang.) Oberstløjtnanten Gabel-Jørgensen talte for frihedsrådet. Forsamlingen gav frihedsrådet et dundrende leve og frihedssangen. Redaktør Skytte-Olsen, selv frihedskæmper, talte og udbragte et leve for kammeratskabet i frihedsbevægelsen. (stærkt bifald.)
D.K.B.s formand, fru overgartner Carlsen, takkede alle lotterne. Afdelingslæge Ravn tog kegler på nogle kvikke Neuruppinere, og frihedssangen blev sunget endnu engang. ”
Gideon næver ikke i sine erindringer, hvad der blev skrevet til Kongen, men i telegrammet stod der.
”300 Frihedskvinder, Mænd som Mænd, fra hele det nordlige Odsherred samlet til Parade og Frihedsfest i Nykøbing Sj. sender herved Deres Majestæt vor dybtfølte Beundring og Tak for uforglemmelig Kongegerning øvet gennem de mørkeste år i Danmarks Historie.”
Gabel-Jørgensen hyldede herefter en række frihedskæmpere for deres særlige indsats og han nævnte her sergent Chr. Jørgensen, centralbestyrer Otto Kaas, Lumsås, fiskeeksportør Leo Henriksen, Odden, en fremmed sabotør, Rømer, som boede i Lumsås, gdr. Kærbølling, Lumsås, kontorist Bill Hansen, Odden, fiskeskipperne Carl Larsen og Andreas Christensen, læge Lindhardt, Højby, gdr. Bojsen Møller, vognmand Boje Petersen, Nykøbing, sygeplejerske frk. Schacke, Nykøbing, bestyrer Henningsen, Rørvig, overbetjent Hansen, overbetjent Stub, vægter Larsen m. fl.
Redaktør Skytte Olsen talte for læge Fonnesbech Wulff, der havde udført et stort arbejde i modstandsbevægelsen, og endelig talte bogholder Bache om modstandsbevægelsens arbejde i Nykøbing.
Poul Skytte Olsen fortæller: ”Ja, vi er mange, som endnu husker den dag, da tropperne var samlet ved Phønix. Vi har rigtigt nok set noget mærkelige ud. Jeg husker, at jeg selv havde plus-fours, støvler og en hvid vindjakke på samt en hjelm, som jeg nok syntes var lige lille nok til mit ikke helt lille hoved.
Fra torvet marcherede vi under kommando til Grønnehavehus, hvor en vældig kammeratskabsaften var arrangeret. Vi spiste — så vidt jeg husker, og jeg har altid lagt godt mærke til, hvad der var på bordet — den fortræffelige danske ret Gule Ærter med Flæsk, og siden pandekager. Talernes antal var stort — og det var snapsenes vist nok også.
Det var uden damer, men mange havde placeret deres bedre halvdele inde på terrassen, hvor der jo var fint orkester og dansant, og hvor mange af os rykkede ind efter vel udført dåd først på torvet og siden i den store sal”
Om Skytte Olsen, husker rigtigt, vides ikke, men Gideon skriver i al fald at man fik smørrebrød, men som det fremgår af regningen var der i al fald 325 kuverter.
