Det er stadig sommer og hvad er mere nærliggende at kigge på salget af is i Odsherred før i tiden. Men lad os tage udgangspunkt i et mejeri som selv producerede deres egne is, nemlig Billesborg Is som lå der hvor Nykøbing Sj. Varmeværk i dag har til huse. Mejeriet blev etableret i 1908 og lukkede i 1964. Men det var primært under Aage Nevermann at der blev produceret de is som mange at byens borgere stadig husker tilbage på. På mine byvandringer, kommer vi altid forbi hvor mejeriet lå og jeg har endnu ikke oplevet én som ikke husker den runde flødeispind.
På billede ses en dreng inde i butikken og købe is hos Frk. Jørgensen, Måske to af de runde ispinde for 25 øre. Når Grethe var syg, eller fraværende, skete det af Fru. Nevermann hjalp til i butikken. Bemærk reklamen til venstre i vinduet, isbåden, som Aage Nevermann ”opfandt” – det var første gang man kombinerede is og en anden type vaffel. (Foto: Jens Gebauer Jørgensen)
Børnene og livet omkring mejeriet
Der var et leben uden for mejeriet. I sagens natur var det fordi der kom mange forbi og handlede i mejeriets udsalg, og da skolen lå lige ved siden af, var der også besøg af mange skolebørn, når det var tilladt, eller gårdvagten ikke havde set det.
Når man var i gang med at lave is, og hvis der var børn til stede, ja så fik de, som var det en selvfølge, lov til at være med til at f.eks. lave ispindene.
Blandt børnene i byen var mejeriet kendt for deres is. De flest is lavede mejeriet selv. Dette foregik bagerst i mejeriet. Formene var af aluminium, og naturligvis blev der brugt rigtigt fløde. Når fløden havde fået en vis konsistens, efter at den var begyndt at blive kold, var det tid til at sætte pinden i isen. Herefter blev formene sænket ned i noget -30 koldt væske. Dette arbejde var ofte noget som børnene kunne hjælpe til med.
Sommeren 1959
I 1959, hvor det var en varm sommer, valgte Holbæk Amts Venstreblad at besøge mejeriet for at høre nærmere om, hvordan isen bliver produceret. Aage Nevermann værner om hemmeligheden omkring nogle af ingredienserne til isen.
Nevermann siger:
”Jeg har fløde, sødet kondenseret skummetmælk, melis, æggeblommepulver, skummetmælkspulver og S49”.
”S49”? Spørger avisens udsendte spørgende.
”Nytter ikke”, svarer Nevermann, og fortsætter:
”Det er min lille hemmelighed. Jeg vil ikke risikere, De går hjem og laver is selv. Heller ikke hvor meget S49 og hvor meget af det andet. Jeg blander altid selv isen, og ingen ved, hvor meget jeg tager af det forskellige, det røber jeg aldrig. Jeg blander det hele sammen og varmer det op til over 80 grader. Så får fru Christensen blandingen ind, og herinde homogeniseres det med et tryk på. ca. 200 atmosfærer. Herved knuses fløden (fedt klumperne), hvorefter massen afkøles, og cremen står og modnes i et kølerum med temperatur omkring frysepunktet. Efter fire timer kan den fryses. Først fryser man den på maskine, herved svulmer massen op, så skal det stå med en temperatur på -20 gr., til næste dag.
Vi laver is hver dag i månederne maj, juni, juli, august fra kl. 6 om morgen til 10 om aftenen. Hver dag bruger vi 150-200 kg stoffer i blandingen. Sådan har det stået på de sidste 4-5 år. Hele produktionen foregår i et lille lokale, som rummer ispindefryser, portionsfryser og en række andre maskiner. Så længe vi har dygtige folk, kan det gå med pladsen, siger mejeribestyreren. Men vi er vant til at sno os. ” afslutter Nevermann
I næste uge ser vi på nogle af de forskellige iskiosker det lå i Odsherred, og i den forbindelse håber vi på at læserne kan hjælpe med oplysninger om nogle iskiosker.