Når jeg bl.a. holder byvandringer får jeg ofte spørgsmålet, hvor er der noget tilbage af de gamle baggårde i Nykøbing. Og ja det er faktisk en svær opgave, for mange steder har asfalten holdt sit indtog.
En ting er at følge med udviklingen, men de flotte gamle baggårde er i Nykøbing snart en saga blot. Her er nogle eksempler.
“Urmager Andersens” baggråd idag ombygget.
Sadelmager Frederiksens baggård. Kun portene er tilbage.
Købmand Bruuns baggråd
Et sted er der stadig lidt tilbage og det vil man nu rive ned. Finn Hansens baggård – som den i nyere tid blev kaldt, er den sidste baggråd endda med bindingsværk, hvor der er noget af de gamle Nykøbing tilbage. Det er saltladen bagerst som der er planer om at rive ned.
Vi må håbe at Boligselskabet af 1942 overvejer det en ekstra gang, og lader gamle saltlade bag den gamle købmandsgård blive. Skulle det komme så langt, at der kommer en konkret henvendelse til Odsherred Kommune, må vi håbe at den tænker på historien, og sørger for at bevare noget af det gamle Nykøbing.
Lidt om ejerforholdet i gamle dage da saltladen var i brug:
Købman Dørr foran butikken, Algade 38, som saltladen hørte under.
Før Dørr var ejerne købmand Petersen, som i øvrigt var stifter af Børnely. Dørr solgte i 1918 forretningen til købmand M. Lauritsen der i 1922 solgte den til sadelmagermester Fandt, som havde sadelmagervirksomhed i gården og forretning, hvor Minicafeteriaet havde til huse – mon ikke der er flere som stadig husker det.
Han udlejede købmandsforretningen til købmand Werner-Hansen tidligere kommis hos Hans Hansen, og senere populær indehaver af Carlsbergdepotet her i byen.
Så til købmand Peter Larsen (som fik Stjernedepot og senere blev bryggerirejsende for Horsens Bryggeri, gift med en datter af savværksejer Poulsen), og senere igen til Waldemar Hansen, som blev polyfoto-fotograf.
Valdemar Georg Hansen kom i 1920 til byen, hvor hans hustru åbnede en tandlægepraksis på Grundtvigsvej senere fik Valdemar Hansen, polyfotostudie i samme ejendom på Grundtvigsvej, hvor der den dag i dag er tandlæge.
Denne Valdemar Georg Hansen gjorde springet til de skrå brædder, og den næste halve snes år rejste han landet rundt med forskellige turneer, ligesom han en overgang var tilknyttet Royal-teateret i Aalborg. Under et arrangement på Apolloteateret i Svendborg faldt han ned af en trappe og forvred det venstre knæ, da han skulle sætte en fuld mand på porten. Han blev 15% invalid og fik tilkendt 1.800 kr. i erstatning. Derefter sagde han teaterverdenen farvel, og rejste tilbage til Nykøbing Sjælland.
Og således kom vi, endda, via de skrå brædder tilbage til saltladen, der nu er i fokus på grund af den flotte udvidelse af Odsherred Teater, som det bliver spændende af følge.
Journalist Steen Thomsen, som desværre ikke er blandt os længere, skrev engang dette digt om baggårdene i Nykøbing.
»Prr« og »Hyp« og hovenes tramp.
knirken at usmurte hjulnav,
gnister fra sten ramt af træskoens klamp,
ekko af køernes hjemtrav.
Rullende tønder, vaklende læs, en slingrende
lønningsdagsbjørn…
Det var ”byen bag byen”, der hvor det skete,
mens livet på gaden gik roligt.
De er gamle nu, de der så det som børn,
og hvis du kommer i dag for at se det,
så virker del næsten utroligt:
Idyl bag idyl i flere lag
– kulisser til hengemte stykker,
oversete i dagens jag,
men husket i aftenens skygger –
når to bli’r til en
i en bindingsværkskrog
– en 17-års tøs med en fregnet ven,
der blader i livets mærkværdige bog
og over dets indhold grubler…
– eller en hankat, der gør det samme, men…
… helt uden skrupler.
Men sådan bli’r det ikke ved med at være,
den travle og støjfyldte, duftende sfære
indta’r de gamle gårde igen…
men forskelle bli’r der, blandt andet den,
at fremtidens råbende gård-bajadser
bli’r kontroller i forkromede P-paladser!
Alle farvebilleder er venligst udlånt af : Niels Hedemann Nielsen
