I sommeren 1893 var telefonlinien kommet til Nykøbing, men den var bare ikke bliver indlagt i selve byen endnu. Ledningen kom fra Holbæk ad hovedlandevejen over Svinninge.
Men der kom først skred i sagen, da telefoncentralejer assistent Scheel fra Holbæk, søgte byrådsmødet i Nykøbing om tilladelse til at føre telefonledningen gennem byen ad Algade eller bag om byen på dennes grund. Men hans forslag blev af byrådet sendt videre til forhandling med gade- og vejudvalget, der dog samtidig fastslog, at der ikke kan gives tilladelse til at anbringe telefonpæle på gaderne. Om anbringelse af telefonapparater på ejendommene, måtte Scheel forhandle med hver enkelt ejer.
Hvem skal jeg dog ringe til?
Så da de første agenter gik rundt fra hus til hus for at skaffe abonnenter, blev de ofte mødt med denne sætning: ”Ja men hvem skal jeg da ringe til?” – det var selvsagt ikke helt nemt i starten.
Nok var der en fremtidsmulighed i at have telefon, men så længe, der kun var 4-5 apparater i byen, var det let at afvise agenten. De par mennesker kunne man jo gå hen og snakke med!
Der søges efter telefonistinder og vikarer i 1943
Den første telefoncentral i Nykøbing var installeret hos kroejer Wohlert på Algade 48, der også var centralbestyrer. Anlægget bestod da af en samtalestation med pt. 3 abonnenter; den første var redaktør N. Vallentin på Nykøbing Avis. Chr. M. Jacobsen på Nykøbing Dagblad var nummer 2. Dette nummer bevaredes i mange år på hans trykkeri, det senere Central-Trykkeriet.
Telefoncentralen havde plads til 120 numre pr. 1. januar 1896 hvor KTAS overtog Nykøbing Central.
I 1913 blev Nykøbing Sjælland selvstændig afdeling med 10 bicentraler, og redaktør N. Vallentin valgtes til repræsentant. I 1918 var man kommet op på 240 abonnenter, 21 centralledninger, og gennemsnitlig blev der ekspederet 2.600 samtaler om dagen. Ved centralen var forstanderinden frk. Caroline Petersen samt 6 telefonistinder. I 1919 købte KTAS ejendommen på Grundtvigsvej 7 og flyttede samme år dertil.
Over en million samtaler:
I 1950 havde centralen i Nykøbing rundet det magiske tal på over 1 million samtaler på et år, på det tidspunkt var der 16 damer ansat foruden forstanderinden. Det præcise samtaletal var 1.059.300 samtaler, fordelte med 765.600 lokale samtaler og 393.700 udenbys.
Centralens altid elskværdige damer kedede sig bestem ikke, og hvis nogen troede, at damerne pjankede eller drak kaffe, når der sommetider gik nogle sekunder, inden en blid stemme meldte sig med »Nykøbing«, så troede de meget forkert. I gennemsnit blev der således ekspederet ca. 3000 samtaler om dagen. Dette tal var i den travle ferietid med mange sommergæster naturligvis betydelig større.
I 1950 ventede 35 nykøbingensere på at få telefon, og man kunne venter helt op til 3 måneder, inden man var blevet ejer af en telefon.
Den 16. januar 1960 gik entreprenør Grønbæk Andersen i gang med at støbe grund til en udbygning af telefoncentralen på Grundtvigsvej, ud i haven bag det nuværende ekspeditionslokale, hvor der var plads til 10 telefonistinder, for selskabet havde besluttet at der skulle være plads til 6 telefonister mere om sommeren, når sommergæsterne gjorde ledningerne “glødende”.
I 1962 da den nye udgave af telefonbogen blev udsendt, viste den en stigning på 360 abonnenter, så man var nu oppe på 4586 abonnenter i Odsherred. For Nykøbing Sjælland central var der 1007 abonnenter.
Telefoncentralen er nu flyttet til Algade 17, hvor nu Fregatten i dag ligger.
Digitaliseringen kom i 1969
Da Nykøbing Telefoncentral d. 29 april 1969 kl. 21 blev digitaliseret kostede det KTAS en investering på 6 millioner. Der blev i avisen om dagen gjort meget ud af, at hver abonnement skulle huske at skifte apparaterne, efter den udsendte vejledning. Man skulle også lige huske, at der ikke længer var nogen telefondame i den anden ende når man løftede røret.
Endnu en arbejdsplads nedlagt
I den nye centralbygning var der plads til 4000 abonnementer og man kunne, hvis det blev nødvendigt, udvide med endnu flere.
Efter præsentationen af såvel den nye som den gamle central og den demonstrationsvogn, der er opstillet på Svanetorvet, var KTAS vært ved en frokost, hvor distriktschef Wendt takkede for den støtte, man fra alle sider i Nykøbing havde fået til dette arbejde. Borgmester Hans Jørgensen kvitterede med at sige, at han aldrig havde været uvenner med telefonvæsenet og nu gerne ved afslutningen vil sige forstanderinde og personale tak for god behandling. Det eneste, der bekymrede ham, var, at man nu nedlagde en arbejdsplads igen, og byen derved unddrages et millionbeløb i indtjening.
Forstanderinde Ellen Nielsen takkede for nogle dejlige år i Nykøbing, der var et refugium i sammenligning med Holbæk. Lrs. Filip Jørgensen og farvehandler Henrik Møller bragte en tak fra abonnenterne og fremhævede den nære kontakt og hygge, der havde været med telefondamerne.
Automatiseringen havde været forberedt siden 1952, da man købte grunden til et nyt telefonhus i Præstevænget.
Her opførtes i 1954 en bærefrekvensstation, som ti år senere blev udvidet med en etage til den automatiske telefoncentral. Denne bygning var færdig i 1965, og man havde regnet med, at gå over til fuldautomatisk drift i april 1968, men kreditstramningen i 1965 sinkede processen et år.
Siden har man automatiseret en netgruppe (købstad plus landcentraler) hvert halve år og en land-central hver tirsdag 40 uger om året. Rækkefølgen af landcentraler blev bestemt af personalespørgsmålet. Den sidste central blev Egebjerg, hvor formanden for centralbestyrerne sad!
Wohlert først og sidst
Som tidligere nævnt så blev Nykøbing Central pr. 1. januar 1896 overtaget af KTAS, der dengang overtog de fleste af telefonselskaberne på Sjælland. Nykøbing Centralen var dengang installeret hos kroejer Wohlert på Algade, der også var centralbestyrer.
Og det med at det var Wohlert var lidt specielt. For den første og en af de sidste på centralen bar samme navn. Blandt de telefondamer, der takkede af på centralen, var fru Rie Wohlert Frederiksen, hvis afdøde mand var sønnesøn af den første bestyrer.
38 damer blev ledige ved automatiseringen. Forstanderinden, fru Ellen Nielsen, der ledede Holbæk Central, til den blev automatisk, gik af på pension, nogle af damerne havde sikret sig arbejde på omegns centralerne, andre gik af med en eller anden form for pension eller honorarydelse. 25 af de 38 ville ikke mere, mens de øvrige 13 havde fået centralarbejde andre steder.
Lidt leg..
I forbindelse tildeling af telefonnumre kan man faktisk følge hvordan et nummer har hængt ved en forretningen gemme tiderne.
Boghandler Poul Helms havde f.eks. telefon nr. 6 og Nykøbing bog og Ide har i dag telefon nummer 59 91 00 06. Landinspektør S. Rud-Petersen, der tidligere lå i Grønnehavestræde havde 344 og Landinspektør kontoret v/Kia Nielsen har i dag 59 91 03 44. Damborg Smykker har i dag telefonnummer 59 91 00 95 og det var fordi Urmager Andersen havde telefon 95. Dr. Lind havde telefon 32 og ringer man i dag 59 91 00 32 er det Læge Ulf Bern Jensen man får fat i. Abrikona blomster får man stadig fat i på telefon 248 bare man sætter 59 91 0 foran. Flere eksempler findes, dette var bare et par stykker.
Ellen Nielsen på Centralen.jpg Billedtekst: Dette billede er fra den sidste dag på den gamle central. Forstanderinde Ellen Nielsen (tv.) og kontroltelefonistinde Lilly Larsen på den gamle central på Grundtvigsvej. Kl. 21 d. 29 april 1969 skete overgangen. Herefter var damerne unødvendige. Kun en enkelt blev tilbage natten over, hvis der mod forventning ville opstå problemer, hvilket der ikke gjorde – overgange gik perfekt.
