Gideon fortæller her videre om dagen, hvor englænderne kom til Nykøbing:
Efter tilbagekomsten til Nykøbing tog englænderne ind på hovedkvarteret (red. Grundtvigsskolen), og snart var der en improviseret fest i gang i skolekøkkenet. Lotterne serverede flæskesteg og dessert, og der blev “organiseret” to kasser øl. Stemningen steg adskillige grader i aftenens løb, og der blev vekslet taler og sange. Chefen, mister G. talte, på engelsk naturligvis, for englænderne og udtrykte sin glæde over, at de endelig var kommet. Vi har ventet jer i 5 lange, trange år: Løjtnant Parson kvitterede med en hyldest til den danske modstandsbevægelse, som er den bedst organiserede, englænderne har truffet. Man sang de engelske, danske og norske nationalsange, og sergent Roberts, der ligesom løjtnanten var et kultiveret og charmerende menneske sang en række af sit skotske hjemlands vemodige sange. De to menige soldater var med i laget som officerernes ligemænd. Der var overhovedet ingen forskel at mærke. Løjtnant Parson fortalte i øvrigt, at han havde deltaget i krigen på alle fronter og sluppet helskindet. Han var med i Ægypten, i Nordafrika og i Italien. Han deltog i invasionen i Nordfrankrig, var med i Holland og Nordtyskland og kom nu også til Danmark. I alt har han været med til 5 luftlandinger på forskellige steder af kloden. Uden for skolen var samlet i hundredvis af mennesker, der trodsede regnen og holdt ud, indtil englænderne ved 22-tiden skulle i kvarter. Begejstringen kendte ingen grænser, og soldaterne blev båret i guldstol fra skolen til chefens bolig på torvet. Her blev der råbt hurra adskillige gange og sunget “Der er et yndigt land” og “Tipperary”. Soldaterne var indkvarteret privat, og kl. 7.30 stillede de til morgenmad i skolekøkkenet. Direktør Ingvard Hansen, der som bekendt har været i England, mødte og tilberedte deres morgenmåltid, der bestod af englændernes nationalret: havregrød og ristet bacon med æg. Kl. 8.22 tog englænderne afsked fra Nykøbing og kørte over Høve til Kalundborg. Om aftenen havde englænderne sammen med godt en snes frihedskæmpere været til en hyggelig aften hos os. Ved denne lejlighed skrev løjtnant J.A.G. Parson i vor gæstebog: “Thank you, over again, for the grand welcome, you have given all of os. We shall remember it for the rest of our lives. We must never let the terrible days that are past return again. We must never forget”. Denne smukke udtalelse blev underskrevet af de engelske soldater, den danske tolk Ingrid Tillisch, og de øvrige gæster. Det blev sent. ”, var den afsluttende bemærkning af Gideon.
Englænderne var populære mens de var i Nykøbing og omegn. Inden de kørte, efterlod de en hilsen, hvor også flere modstandsfolk havde sat deres autograf.
Et meget specielt papir – kan du genkende navnene. Dette dokument har senere kunne bekræfte navnene på nogle modstandsfolk som ikke ville have deres navn nævnt. Dette er forsiden og her er bagsiden.
Gideon fortæller d. 4. maj 1965 til HAV: ”Det var jo i det hele taget hektiske dage. Den 9. maj kom de første englændere til byen, og så fandt den formelle overgivelse sted for de herværende tyske tropper. Jeg glemmer aldrig, smiler Henry Gideon, hvordan jeg sammen med den engelske løjtnant, en rødhåret ung »ørkenrotte«, som havde gjort hele krigen med, skulle modtage den tyske øverstbefalendes overgivelse. Tyskerne gjorde stramt honnør, mens englænderne daskede forbi i herlig formløshed og løftede et par fingre til brysthøjde som ”honnør” Dette billede er taget da Ørkenrotterne var i Holbæk. ”.
HAVs omtale af englændernes ankomst til Nykøbing. (HAV)
Der var fokus på jeepens produktionsnummer. (HAV)
Nr. 2 fra venstre er stabsofficiant C.V. Pedersen, herefter er der Gideon. Jeepen ankom til skolegården. Bemærk kastanjetræet i baggrunden. (LHA/BG)
Turen gennem Algade var et sandt triumftog. (BG)
Billede taget af Stig Jakobsen, uden for vognmandsgården. (SJ)
Hotelejer Oscar Petersen ses i vinduet på Hotel Phønix. Til højre, med ryggen, til ses Gideon, og ud for hans ansigt ses John Richter, med den hvide hue. Man aner svagt jeepen i den store folkemængde. (LHA/BG)
Klintegården, Klintvej 68, hvor tyskerne holdte til. Klintegården blev opført af fabrikant John Messerschmidt i 1917. Den hed dengang Strandgården. Initialerne over døren står for henholdsvis hans navn og hans kone Tits navn. I 1929 overtog BP ejendommen og brugte den til feriested for firmaets funktionærer.
Bessie Gideon ses som nr. to fra højre. (BG)
