2. del af ”Gamle” Martin Pedersens beretning om julen som dreng i 1860´erne. I sidste uge læste vi Martin beskrive gården i Gudmindrup, her fortsætter hans fortællingen.
Af Folkestuens øvrige Indbo ikke at forglemme 8 Dages Værket Bornholmeren henne ved Døren, og i modsat Hjørne Bilæggeren, hvori Tørvene blev stoppet i ude fra den aabne Skorsten. Jeg erindrer endnu en Tegning paa den af Kong Frederik den 4. og nogle Krigsskibe i Kamp, men husker nu ikke, hvilken Begivenhed det skulde forestille. Ud for denne Bilæggerovn stod to smaa, grønmalede Træbænke samt en Rørlænestol til Husets ældste,
Folkestuens Vægge var grønmalet, og her opholdt Gaardens Beboere sig til Hverdagsbrug. Den næste Stue kaldte vi Mellemstuen, den var ogsaa med malede Vægge, og saa havde vi den største Stue i Huset, Øverstestuen kaldet; hos os var den rødkalket. Der stod et Par lange Bænke, et stort gammel Chatol, hele tre jernbeslaaede Kister og et meget stort Klædeskab. Saa var der Sovekammeret, stort og mørkt ud til Haven med det førnævnte lille Vindue; her havde mine Forældre i mine første Barndomsaar en stor, smuk Himmelseng, medens vi Børn laa i en stor Slagbænk, der kunde trækkes ud om Natten. I et lille Kammer ved Siden af boede den gamle Kone Ane, men hun holdt stejlt paa det gamle og havde sin Himmelseng, i hvilken hun ogsaa døde.
I Køkkenet og Bryggers, var der almindelige, toppede Brosten, aaben Skorsten; traadte et Nutidsmenneske ind i et saadant Køkken, vilde han sikkert tro, det var en gammel Smedie. Der var ogsaa en stor, mørk Kampestenskælder med Nedgang fra Gaarden igennem en Lem, hvorfra det eneste Lys kom ned; her var forresten en herlig Tumleplads for kæmpestore Eddertudser og Firben.
Udenfor Stuelængen laa en stor Forhave med Frugtbuske og store Frugttræer, særlig nogle høje Graapæretræer, og saa var der to Rader Bihuse, ikke af den Slags, som nu bruges, men de rigtig gamle Stader – Halmhætter, som lignede Miniaturer af Negerhytter. Vi lavede selv Mjød ude i Bryggerset, saa der skulde Honning til.
Udenfor Bistaderne laa Urtehaven med Kaal, Timian o. s. v. Og derefter var en stor Dam, og lidt længere nede den store Tørvemose; ude paa en lille Holm i Mosen laa nogle store Kampesten, hvorpaa i de varme Sommerdage nogle mægtige Eksemplarer af Snoge laa og dasede. Saa store Snoge har jeg aldrig i mit Liv siden set. I Mosen fandtes ogsaa de sjældne Klokkefrøer, som skal være indført her i Odsherred under Kristian III. Porten til vor Gaard var lukket om Aftenen, ligesom en lille Fæstning. Gamle Ane sagde om Aftenen til Fader, naar han skulde ud og stænge Porten: »Se nu efter, Peder, at faa sikkert lukket for Ugerningsmænd og andet Postyr.«
Juleforberedelser
Min Barndoms Jul stod ganske vist ikke i Julepakkers, Bøgers, Juletræs og Appelsiners Tegn, men var en god, dansk, almen Jul, som for mig alligevel, trods Datidens Beskedenhed, rummer de smukkeste Juleminder i hele min lange Tilværelse.
Det første Julevarsel hjemme paa Gaarden, var den Dag, Moder beordrede Karlene til at hente Sule-Olden op fra Kælderen, den skulde op og skoldes. Sule-Olden, som vi kaldte den, var en lang, udhulet Træstamme, der fuldstændig lignede en Stenalderbaad, dem, der af og til bliver gravet op i Tørvemoserne. Thi i denne Olde blev Juleflæsket lagt: det andet Aarsflæsk laa i det rigtige, ovale Sulekar.
Dette skete som en fast Regel midt i November. Det vil dog sige, først kom Turen til Faarene, vi skulde jo have Talgen i god Tid. Gamle Ane skulde nok presse paa og ikke komme bag efter; hun var nemlig »Lysemester«; hun havde Ry herfor i hele Sognet; hun lavede Lys i alle mulige Størrelser. Hun plejede altid at sige: ”Ser I Folk, her henne ved Spinderiet trænger vi til Lyset; for det, I Karlfolk sidder henne ved Storbordet og glaner paa Sejerværket (Bornholmeruret) og ud af Vinveet, kan I godt nøjes med en Praas.”
Ja, en Praas var vel nok en elendig Belysning. Skyggerne i Stuen blev saa løjerlig lange, og til at læse ved var det ikke — men Læsning fandtes der jo næsten intet af ud over Bibelen og Salmebogen.
Saadan en Lysepraas var et Stykke Garn, lige dyppet i Tællen en Gang, de var derfor nemme i Brug og Anskaffelse og blev benyttet meget i Datidens Bondehjem.
En anden Begivenhed, som paa sin Maade ogsaa varslede Julens Komme, var den Dag, da Ole Fisker, som boede i en lille tangtækket Hytte nede ved Stranden, svingede ind i Gaarden med sin Trillebør og rødmalede Fiskerkasse og afleverede de traditionelle Snese Aal til Nedsaltning og derefter blev budt ind paa Kaffe. Den store Klukflaske med Brændevin blev sat ind til Oles behagelige Afbenyttelse, og naar han trillede ud af Gaarden, kunde det ske, at Porten var lige smal nok.
I næste uge skal der slagtes og julebages
