I årene 1885-1886 ved vi at Holger Drachmann og fru Emmy boede i Rørvig, i en lejet stue i Tolder Olsens hus ved fjorden. Det lidt specielle er, at Holger Drachmann, netop i 1885 skrev Midsommervisen – ”Vi elsker vort land”, så måske er den skrevet mens han boede i Rørvig.
Det er sommer i Odsherred, og Holger Drachmann skal havde sendt nogle breve, og er derfor ankommet til Amtsstuegården, ved Holtets plads i Nykøbing, hvor postkontor lå dengang.
Postassistenten, der sad ved pulten kendte ham ikke. Pludselig gik døren op og ind trådte frygtsomt en gammel krumbøjet morlille ude fra en af lyngene. Med sin kurv på armen gik hun hen til assistenten, tog fra kurven en konvolut og en seddel med en adresse på og rakte dette til assistenten. Men næppe havde hun åbnet munden før hun blev skarpt afbrudt af følgende salut fra postassistenten:
– Kan hun se at få lukket døren ordentligt. Hvad er det for en måde, hun kommer ind på et Kgl. Kontor på?
Men inden hun havde besindet sig, havde Drachmann været henne og lukke døren for hende, hvilket ikke gjorde assistenten blidere stemt, og fortsatte i samme brøsige tone:
– Hvad hun så ville?
– Ja, hun ville da så gerne have assistenten til at skrive hendes søns adresse på brevet, da hun ikke var særlig stiv i skrivekunsten. Han lå ved dragonerne i Næstved, og denne adresse var særlig vanskelig at skrive, syntes hun.
Assistenten svarede i en meget overlegen tone,
– Om hun troede, han ikke havde andet at bestille end at skrive adresser for byens madammer?
Med en rask bevægelse havde Drachmann snuppet brevet og papiret med adressen og hurtigt skrevet adressen på kuverten. Herefter satte han et af sine egne frimærker på og smed det hen på skranken til den forbløffede assistent, idet han sagde:
– Lad mig få en telegramblanket
Drachmann skrev nogle få ord og rakte blanketten tilbage med en bemærkning om at afsende den med det samme. Da assistenten havde læst Indholdet, kan det nok være, han blev bleg om næbbet. Blanketten var nemlig adresseret til Postdirektoratet og var en klage over assistentens opførsel og forlangte ham afskediget og bar tilmed underskriften Holger Drachmann. Det var et navn, der havde sin betydning.
Assistenten bad nu for sig, om Drachmann ikke nok vilde tage den tilbage, da det for ham var frygteligt at miste sin stilling.
– Jo, på den betingelse, unge mand, at De giver den gamle kone en undskyldning for deres næsvise optræden og følger hende pænt ud og ned på trappen.
Dette skete prompte, og siden den tid var assistenten flink og høflig overfor alle.
Holger Drachmann, som i 1884 og 1885 boede i Rørvig.
Kilde: Sophus Trommeslager Jensen
