Den gule vej på billedet, der slår et knæk, er i dag Forskodderne. Første del hedder Bag Skovhauge grøften – som henviser til skoven i Askehaven – og altså den yderste grøft mod vandet. Herefter er Forskodderne del op i Vestre Forskodder og Østre Forskodder og længere ude Nordre Forskodderne. Matr.nr. 108 er således hvor Forskodderne starter ved Altavej.
Forskodderne som vejen så ud i 1954. Der ses kun 3 beboelser på hele vejen. Beboelser som stadig ligger der i dag. Hhv. Matr.nr. 109b, lidt længere ude 132 og 133 og endelig for enden af vejen matr.nr. 137 og 143.
Forskodderne er en meget lav, strækning af Vangen nordøst for byen, hvorfor den da også mangler naturligt afløb. Det fortælles af tidl. gartner Christiansen, der ejede en lod her, undrede sig over, at der var strandsand under muldlaget. En anden historie bekræfter dette. Efter krigsårene (1. verdenskrig) kom en udsending fra krigsministeriet (tænk at have et sådant ministerie) og uddannet hos hedeselskabet for at undersøge, om der mulig kunde skaffes større udbytte af de til præsteembedet hørende enge. Pastor Knudsen fulgte ham ud til præstekaldets forskudslod, hvor han ved at grave fandt det rene strandsand under et godt lag muld. Dette sandlag i bunden tyder på, at der en gang har været forbindelse mellem det lave terræn og Nykøbing bugt.
Forskudderne har sikkert stået under vand før i tiden som en lille sø, der senere er blevet til en mose, om vinteren oversvømmet og om sommeren benyttet som eng. Ingen har hidtil kunnet give forklaring på dette navn. Men pastor Knudsen havde en meget sandsynlig forklaring, som jeg er helt i tråd med. Oprindelig har Forskudderne henligget i en så fugtig tilstand, at dyrkning var umulig.
De har derfor ikke været udstykket mellem Vangejerne; men udstykningen er først sket, da mulddannelsen var så fremskreden, at en begyndende kultivering var mulig. Jeg formoder, at jorden så er udstykket af borgmesteren og de 8 mænd af de daværende Vangejere, som har fået lov at dyrke den ”på forskud” (som Forskudsjord), indtil udstykningen har kunnet godkendes af højere myndigheder.
Jeg må lige knytte en bemærkning til observationen omkring sandjord på Forskudderne. Præcist dette sted lå mit barndomshjem (Matr.nr. 148). Flere vil huske de store drivhuse der lå på Forskodderne hvor der blev solgt tomater og sommerblomster. Det var ejet af mine forældre Margit og Ole Marcussen. Min far havde stået i lære hos gartner Lauridsen, der havde gartneriet ”Lindely Gartneri” der lå hvor Lindeparken i dag ligger. Lindely Gartneri blev i øvrigt grundlagt af handelsgartner Kristian Petersen i 1918. Kristian kom fra Jylland og blev i 1909 gartner på Anneberg. Efter en halv snes år i denne stilling, begyndte han for sig selv, og oprettede gartneriet, der senere fik navnet “Lindely”. Fra 1933 blev gartneriet, de omfattede ca. 1 3/4 ha., overtaget af Aksel M. Lauridsen.
Denne Lauridsen have også jord på området i Forskodderne, hvor ”Lindely Gartneri” senere rykkede ud og det var på dette sted jeg som sagt havde mit barndomshjem. Jeg husker mange gange efter der var blev pløjet i området, så kunne man finde østersskaller, og flere steder kom der direkte sand til syne. En ældre mand, jeg desværre ikke kan huske navnet på, mødte jeg flere gange gå og lede efter ting fra stenalderen. Jeg huske helt klart en flot stenøkse, han viste frem. jorden ved Forskodderne har uden tvivl været tidligere en strandeng.
I forhold til det med sand på området ved Forskodderne så giver det også rigtigt godt mening, når man kigger på navnet Lergraven. Denne lille bydelen mellem Lindeallé og Askehaven har fået navn efter de lergrave, hvor man tidligere havde hentet ler til klining af byens huse. Lige som matr.nr.128 har orderet Sløje som en del af navnet.
Her er et kort fra 1859 – og hvis man kigger på de grønne områder der indikerer eng/fugtige områder ses også at området omkring Forskodderne har en grøn farve. Længere ude ses på dette kort overdrevet – der også har grønne områder.
Mod øst grænser Vangen til Lyngen og Lergravene.
Den nordlige del af den ret store matr.nr. 129 er den såkaldte Askehave, eller som den står på kortet Anders Larsens Askehauge. Bemærk at der på kortet stadig er angivet skov. Det er denne skov som siden hen er blevet genetableret. Midt på matr.nr. 129 og sener mellem matr.nr. 128 og 129 ses en del af det ret anselige gamle vanggærde, der her er af sten, da jorden skråner ret brat. Den del af matr.nr 129 der er nærmest byen, er området der i dag omtales Lindegårdsbakken og Lindegårdshegnet. Navnene hentyder til Lindegården som lå på jorden og havde udkørsel til Østerlyngvej der hvor vejen Lindegårdesbakken i dag går. Gården der til sidste var ejet af vekselerer Leo Bruun, blev købt af kommunen for kr. 300.000 i 1975 for senere at blive revet ned, da den var faldefærdig.
Endelig er der en lille del af vangen tilbage, en enklave, en ø, skilt fra den øvrige del af Vangen ved Lyngen og den før brugte gamle Lyngvej, der fører fra Lergravene til Østre Lyng over den høje skrænt, en gammel strandvold, der går nord for vejen mellem byen over Lyngen. Denne lille, afsondrede del er den såkaldte Thules Enghave. En borger af dette navn, der her før har været brugt som fornavn, har ejet denne lods sydlige del; deraf navnet. Den har sikkert før i tiden været den yndigste, lille rundede havbugt, mod nord begrænset af den omtalte strandvold, der er betydelig højere end Enghaven og skråner ret brat ned mod denne.
Thules Enghauge. Nu er Thules Enghave opdyrket og delvis udstykket i parcellerne matr.nr. 149—161.
Her er foto fra i dag – Askehaven bugter sig, og følger den gamle kystlinje – hvor bl.a. vandet satte grænsen. Østerlyngvej er kommet til efter inddæmningen af Ringholm. Matriklerne kan stadige anes i forhold til det gamle kort. Området mellem Askehaven og Østerlyngvej er Thules Enghauge. Afvandingskanalen går tværs mellem Thules Enghave, langs med matr.nr 155.
For at værne denne Enghave mod saltvand, der trængte ind ved højvande i fjorden (husk på at der var ikke noget der hed Ringholm dæmningen på dette tidspunkt), rejste man langs den østlige side det gamle maredige, hvis rester, nogle store sten, endnu ses i grøften på den vestlige side af den vej, der nu er vejen fra Lergravene til Øster Lyng.
Billedet er fra 1935 – da der gik hul på Ringholm dæmningen. Det giver et indtryk af, hvor strandkanten var tidligere. Nogle af Matr.nr. 149—161 ses på billedet. Lergraven ses forrest. Beretninger går også på, at bagsiden at de huse der ligger i Lergraven tidligere have en båd liggende i baghaven og kunne sætte garn og fiske i området lige bag ved deres huse. På samme måde som det stadig gør sig gældende med husene på vandsiden i Kildehusene.
Det fortælles at en tidligere arbejdsmand – Th. Holm har fortalte pastor Knudsen, at han har været med til at rydde dette dige; men da nogle af stenene var for vanskelige at flytte, lod man dem blive i den nævnte grøft.
Fhv. ejer af Borggaar i Nakke, Jens Hansen, der tidligere var landvæsenskommissær i Nykøbing, var i sin ungdom i handelslære i Nykøbing og færdedes ofte ad vejen fra Nakke til Nykøbing. Efter at være gået over stien, der forbandt Nakke med Hovvig, gik han på den videre vej ind mod byen ofte på det gamle maredige, hvorpå der dengang var en sti. Uden for diget, hvor der nu er en god vej, var på den tid kun en dårlig markvej, og på den sydøstlige side af denne vej ligger de såkaldte Marelodder, der nu som følge af Ringholms inddæmning ikke mere er strandenge.
Vi har fulgt Vangens grænser mod bygrundene og Lyngen, så godt det nu lader sig gøre; men det skal indrømmes, at det nogle steder næsten er umuligt. Så nu springer vi lige lidt i det.
Således ligger i Grønnehavestræde Villa ”Agrisilvana” på Vangen, hvor imod alle andre huse på strædets samme side er beliggende på bygrundene. På strædets modsatte side, mod vest, strækker Vangen sig helt op til Algades bygrunde, og her er end ikke rester af det gamle vanggærde. Det er området Bymidten, Grønneparken og sundhedscentret.
Grænsens videre forløb mod vest som skel mellem bygrunde og vangjorder er ganske forsvundet ud over enkelte sparsomme rester. En tidligere fuldmægtig på byfogedkontoret der boende på Vesterbro opdagede ved nøjere undersøgelse, at han i sin seng lå med hovedet på bygrunden, men med benene på Vangen. I øvrigt er det ejendommeligt, at husene på Vesterbros nordside ligger på Vangen.
På Vesterbros sydside ligger derimod husene fra hvor Rødekro tidligere lå (Vesterbro 11) mod vest på Vangen. Møllegården ligger på Vangen. Stadig griber nu by- og vangjorder uregelmæssigt ind i hinanden.
Lodderne på Nykøbing Vang har ofte været solgt eller mageskiftet, og mange forskellige har ejet dem; enkelte købmænd har før i tiden i stor stil været ejere af vanglodder og har dengang drevet et betydeligt landbrug.
Også nu er disse lodder på mange hænder, men alligevel til dels samlet om ejernes bopæl, for adskillige avlsbrugere har — særlig før i tiden — haft held til at samle så mange lodder, at de tilsammen har kunnet udgøre et. passende areal for et større eller mindre udflyttet landbrug. Et særligt eksempel var Nordgården (tidligere omtalte gård, der lå hvor Nordgårdshallerne i dag ligger), nu tidligere ret betydelige jordtilliggende var resultat af dyrlæge P. Vindings målbevidst stræben efter at samle sine agre om sin gård; dette lykkedes også ved køb, salg og mageskifte. På samme måde er det også — ofte gennem flere slægtled — lykkedes vangjordernes avlsbrugere at samle de før så spredte vanglodder til et samlet hele om deres ejendom.
Og således kom vi altså rundt om jordene der næsten alle i dag er bebygget. Vi skal også have kigget på selv Nykøbing By, men det er noget som der stadig arbejdes med og mon ikke vi også kommer til at kigge nærmere på Grønnehave skov.
