5. del – Jul på en bondegård i Odsherred i 1860´erne

Med afsnittet om hvordan man fejrede jul i 1860´erne ønskes alle læsere af Hilsen fra Odsherred en glædelig jul.

 

5. del af ”Gamle” Martin Pedersens beretning om julen som dreng i 1860´erne. I sidste uge var familien i Nykøbing og så læste vi om juleforberedelserne på gården i Gudmindrup.

I Skumringen Juleaften kom saa et Par af Sognets originale Juletigger­sker med deres Krukker og fik lidt i dem af forskellige Mad­varer. Den ene kaldtes Stavrebjørnen, grundet paa en daarlig Gang; hun var en skikkelig gammel Kone, der blot havde en ulyksalig Trang til Brændevin, gik altid i en Spiritustaage til Nar for sig selv og hele Sognet. Derimod den anden Kone, »Røjle-Karen«, kunde, som Folk sagde, »lidt mere end sit Fader­vor«; hende havde Bønderkonerne Respekt for.

Nu kom det højtidsfulde Øjeblik, hvor vi traadte ind i Folke­stuen og ønskede hinanden: God Aften og En glædelig Jul.

Karlene gik nu hen og tog deres Piber ned fra Pibebrættet ved Bornholmeren, og snart gik Passiaren livligt. Tjenestedrengen, Lillepigen og vi Børn havde ogsaa denne Aften Lov til at give vort Besyv med.

Så begyndte Pigerne og Moder Dækningen af det rigtige Julebord. Først blev den store, hvide Drejls Dug bredt ud; det gjorde Indtryk, for den saa vi jo ikke til Hverdag; og oppe ved Faders og Moders Plads stod 2 store Lys i en dobbelt Malmstage. Vi tog nu Plads for Bordenden — Fader og Moder, saa kom Forkarlen, derefter Mads Kristian, saa Tjenestedrengen; paa den anden Side, efter Moder, sad Bedstemoder, Ane, saa Førstepigen og derefter Lillepigen og saa vi fem Børn; nederst for Bordenden sad vor sædvanlige Julegæst, Glas-Rasmus. Han gik rundt i hele Odsherred og satte Glasruder i for Folk, og han lagde altid sin Vandring, saa han kunde holde Jul hos os; han var en fjern Slægtning til Fader. Paa sine Vandringer bar han altid sin store Glarmester-Kasse paa Ryggen. Da vi satte os, sagde nu fader, som var kommet ind fra sin Inspektionstur Gaarden rundt: ”God Aften, Glædelig Jul, Helsen og Sundhed”. Første Ret bestod af Boghvedegrød, der blev sat ind i store Lerfade, 4 Mand til hvert Fad; enhver havde sin bestemte Ske, og imellem Fadene stod saa smaa Skaale med sødt Øl til at dyppe Grøden i. Oven i Grøden var der med udpresset Sirup skrevet Glædelig Jul, hvad der gjorde Lykke, ligesom Smørhullerne var korsformede.

Naar Grøden var sat til Livs, blev de store Sylter og Fade med Rødbeder sat ind; her var ogsaa Sennep til, og hver fik sin Tal­lerken. Klukflasken og den store Træølkande brugtes flittigt af Mandfolkene, og Snakken gik lystigt. Og selvfølgelig maatte det nybagte Julesigtebrød holde for til Sylten. Naar al Maden var vederfaret Retfærdighed, læste Moder Juleevangeliet, og vi sang et Par af de gamle danske Salmer.

 

Forkarlen maatte nu ud i Bryggerset og tænde Hornlygter og følge Lillepigen ud i Loen med et Fad med Grødslatter og Mælk; det var efter gamle Anes Ordre. »Misseme skal ogsaa have deres Del i Aften —«, men jeg tror, at Ane havde andre Tanker med det; om hun troede paa Julenisser, ved jeg ikke, for her var hun tavs, i det Spørgsmaal. Men paa flere større Gaarde i Højby var denne Skik ogsaa i Brug. Ved gamle Anes Død i 1870 ophørte paa vor Gaard nævnte Skikke.

 

Herefter gik Fader hen og tog Alma­nakken, læste en Historie, og da vi fik Bogen med »Uglspils mange Spilopper«, blev der ogsaa læst af denne. Disse to Bøger var al den Lekture, foruden Biblen, som fandtes paa Gaarden, og de havde deres Plads i den grønmalede Permin over Bilæg­geren.

Sluttelig blev Kaffen serveret med Kandis og Æbleskiver. Og da Klokken nærmede sig Midnat, blev de to før omtalte store Julekager med Hestehovederne sat ind, og dertil skænkedes et stort Glas Mjød, hvorved vi til Slut ønskede hinanden endnu en god Jul.

Nu begyndte Virkningerne af den travle Dag, den gode Mad at mærkes, Børnene begyndte at slaa Nik og sagde, at de fik Sand i Øjnene (blev søvnige), og hver gik nu til Sengs i sit Kammer.

Udenfor tindrede Julenattens Stjernehimmel og inden for Stuehusets Mure slum­rede Beboerne ind, med et virkeligt glad og fredfyldt Sind.

 

Juledag

Man skulde tidligt i Kisteklæderne den Dag, og den fine, stafferede Vogn, Kirke­vognen, og det sølvpletterede Seletøj skulde frem; thi det var Kirkedag. Og fra 12 Middag var det Fridag for Karlen og Stor­pigen til næste Dag. Inden de forlod Gaarden — særlig hvis de var fra et fattigt Hjem — fik de et stort Stykke Flæsk eller lig­nende med hjem. Naar vi i de Tider agede til Kirke Julemorgen, mødte vi overalt paa Sognets Veje Karle folk Vej til deres Hjemstavn. Baade Piger og Karle bar den Julemad, de havde faaet af deres Madmoder, indknyttet i de store rød- og blaa- ternede Tørklæder, som var paa Mode dengang.

 

I næste uge, ser vi i det sidste afsnit hvordan Nytåret blev fejret.