I 1841 begyndte man inddæmningen af fjorden ved Sidinge. Det var den unge skovrider Staffeldt, der under sit arbejde i Grevinge Skov, havde bemærket at der var meget lavvandet langt ud i fjorden bag den lille ø Birket.
Staffeldt snakkede med skovrider Wellendorff, på den anden side af fjorden, om hvad han havde bemærket og skovrideren syntes det lød spændende. Wallendorff fik gennem Landhusholdningsselskabet og Rentekammeret støtte og fuldmagt til at begynde arbejdet og lægge dæmningen, hvor han fandt det bedst egnet.
Ved at lægge dæmningen fra skoven og ud over birket, kunne der indvindes ca. 500 tdr. land. Men begyndte de ved Egenæs, kunne der indvindes ca. 1200 tdr. land. Vanddybden her var ikke så afskrækkende, men bundforholdene havde de ikke tænkt nærmere over.
I 1841 begyndte man arbejdet fra begge sider af fjorden. Fra AbiIdøresiden gik det meget godt, men fra Egenæs kom de ud på meget blød bund. Der var næsten ingen grænse for hvor meget fyld, der kunne forsvinde i mudderet. Lange granstammer blev rammet ned, uden at det var muligt at finde fast bund. Nar de troede, at nu holdt jordmassen, så sank den igen. Men man knoklede på og især om sommeren var der mange folk beskæftiget.
I 1847 lykkes det endelig, nu var volden så bred, at Kong Kristian d.8. med hele sit jagtfølge kunne køre over fra Abildøre til Atterup.
Der gik mange år før det inddæmmede areal kunne dyrkes. Dér blev gravet landvandskanaler og et net af grøfter over hele den flade jordbund, men bunden blev ved med at være blød. Engene var inddelt i hølodder, hvorover der blev holdt auktion. For at få høet transporteret ind, hvor bunden var fast, brugte man en stor slæde trukket af stude. Heste og vogne kunne ikke benyttes.
Efterhånden blev jordbunden så fast, at den kunne pløjes og der kunne dyrkes korn.
Nytårsaften mellem 1921 og 1922 var der en storm som anrettede store skal der på kysterne i Danmark. For beboerne ved Sidinge var det også en frygtelig nat. Den voldsomme storm og tilhørende højvande, anrettede store skader.
Vandet stod meget højt, hvilket bevirkede, at de tre huse, der ligger i nærheden af skibsbroen havde vandet stående højt i lejligheden. Fiskerne havde en del både liggende langs stranden, disse var på grund af højvandet så stærkt truet, så der måtte etableres vagt hele natten.
Beboerne var ellers rejseklare, parat til at sige farvel til hus og hjem, men man havde forberedt sig, og slap man med skrækken denne gang.
Billeder fra omkring år. 1900
