I 1904, i en alder af 14 år kom der en dreng i lære hos gartner K. F. Petersen. Det var den senere så kendte frugtavler E. V. Hardy-Hansen. Emil Valdemar Hardy-Hansen var født i Egebjerg af skomager og senere telefonbestyrer Emil Theodor Hansen (1867–1954) og Ane Marie Nielsen (1869–1948).
I sin bog ”Mit 50-årige virke for Danmarks frugtavl” fortæller Hardy-Hansen, hvordan han på cykel, sammen med mester K. F. Petersen cyklede hele Odsherred rundt for at beskære træer. Mester dirigerede fra jorden og pegede med en pind hvilke grene som skulle beskæres, mens unge Hardy-Hansen kravlede rundt i træerne.
Anlæg af haver eller arbejde i et af de mange drivhuse var også dagligdagen for den unge Hardy-Hansen. Hans lærekammerater fik også senere store stillinger inden for gartneri og botanik. Ingen tvivl om at K. F. Petersen var en dygtig gartner som kunne lære fra sig.
Efter 3 gode år i Vig, kom Hardy-Hansen til kammerherreinde Castenskiold, Hørbygaard ved Holbæk. Senere gik turen til den store frugtplantage ”Gl. Hestehauge” ved Svendborg. Og netop der kom en dag Anders Larsen som var byrådsmedlem fra Holbæk forbi. Anders Larsen var samtidig medlem af direktionen for det nybyggede Sindssygehospital ved Nykøbing. Direktionen bestod ud over Anders Larsen også af overlæge Frode Krarup og Skovkasserer West. 25 tdr. land skulle anlægges primært med frugttræer. Hardy-Hansen sagde ja til statsstillingen – steder var ikke så dårligt, da Hardy-Hansens kone var skovfogeddatter fra Nykøbing Sj. Herefter blev der anlagt en frugtplantage uden sidestykke på de lerede bakker ved Mosby, ned mod Isefjorden.
6000 pinde blev banket i jorden, lige så mange huller gravet inden det samme antal træer blev plantet.
Den unge plantage voksede godt og bugnede af æbler – flere med 100 pund på hvert træ. Denne specielle plantage rygtes hurtigt i frugtavler kredse. Besøgende fra hele Danmark, Europa ja hele Verden ville høre Hardy-Hansen fortælle om plantagens, udseende, udbytte og drift.
Var alt virkelige sandt. Men besøgende gik hovedrystende fra mødet med plantagen på SNS. Denne Hardy-Hansen kunne sit kram og satte nye grænser for beskæring, gødskning og sprøjtning. Efter 3 år blev gartneren for have og blomster syg og Hardy-Hansen blev statsgartner for hele det grønne område på Hospitalet. Hardy-Hansen var også et aktivt sportsmenneske. Løb var hans store passion, og ofte sås han løbe i den nypløjede jord på Ringholms marker.
Men misundelsen var der fra andre avlere. At konkurrere mod staten var ikke lige vilkår, var et af argumenterne. Hardy Hansen måtte stå model til mangt og meget og svare på mange læserbreve. Læremesteren K.F. Petersen bakkede op om sin tidligere ansatte. Opbakning kom også fra statsminister Th. Stauning, og andre kendte. En dag gik Hardy-Hansen til overlæge Frode Krarup, og spurgte om tilladelse til at starten en frugtavlerforening i Danmark. Frode svarede ”Vi vil ikke lægge Dem hindringer i vejen. Hvis de mener at kunne klare den store opgave, og samtidig klare det store arbejde på vore arealer her – så ser vi på det med sympati”.
Den 15. august 1927 blev ”Landsforeningen Dansk Frugtavl” stiftet på Paladshotellet i København. Formanden blev Hardy-Hansen. I marts 1935 stopper Hardy-Hansen ved hospitalet i Nykøbing efter 19 års virke. Gartner Carl Anton Carlsen tager herefter over på SNS. Hardy-Hansen ville hellige sig sin egen plantage, som han startede i 1928 i Nordsjælland. Ved opkøb af nabogrundene var plantagen blevet en af landets største. I 1936 er han medstifter af ”sammenslutningen af Danmarks Æblemosterier”. Ved siden af dette var Hardy-Hansen også forfatter til en masse bøger om frugtavl. I 1962 – 7 år før sin død sælger Hardy-Hansen jorden i Nordsjælland til et ejendomsselskab som byggede huse på arealerne.
