Hempel Glasmuseum – 50 års jubilæum 1965-2015

Som en skibsstævn der kløver sig i jorden på vej ud mod Isefjordens vande, rejste det Hempelske kulturhus sig for 50 år siden på tømmerbakken ud for Anneberg gods. På selvsamme sted hvor kaptajn Buchwald i 1840´erne byggede 10 skibe, hvoraf flere sejlede i Isefjorden, mens andre kom på længere sejladser. At huset blev opbygget som en skibsstævn, var ikke noget tilfælde, for i 1915 fandt den på det tidspunkt 21 årige Jørgen Christian Hempel ud af, at en rationalisering af malerarbejdet ombord på skibene måtte finde sted.  Dette var startskuddet på ”Hempels skibsfarver” der i jubilæumsåret 1965 blev solgt i 124 lande, fordelt over det meste af verden.

50 års jubilæum.
Åbningen skete d. 1. juli 1965 og samtidig fejrede man J. C. Hempels 50 års firmajubilæum. Det blev således Odsherreds første kulturhus og det fik navnet Anneberg-samlingerne. Dette er siden ændret til Hempel Glasmuseum. J.C. Hempel havde selv tegnet huset sammen med Annebergs tidligere altmuligmand A. P. Birkedal. Det var den Hempelske kulturfond, der stod for opførelsen af bygningen og det var også den, der fik overdraget J.C. Hempels store private glassamling. Under hallerne var det meningen, at indrette cafeteria med spansk restaurant, men ved åbningen var de fornødne tilladelser ikke kommet på plads.

Ved indvielsen roste J.C. Hempel de lokale håndværkerne, der havde gennemført byggeriet på rekordtid. Det var murermestrene brdr. Petersen, Egebjerg, tømrermestrene brdr. Eriksen, Nr. Asmindrup, malermester Randahl Larsen, Nykøbing, smedemester Ludvigsen, Egebjerg, glarmester Geppel, Nykøbing, elinstallatør Ancher Jensen, Vig samt stenhugger Edvard Nielsen. Zimmermann og søn stod for planering og asfaltering.

 

Fra indvielsen

Et billede fra selve indvielsen, af Anneberg Samlingerne – nu Hempel Glasmuseum. (Foto: Hempel Glasmuseum)

Det nye forsamlingshus
Mange lande havde bidraget til byggeriet. Marmorgulvene var fra Italien. Stolene kom fra Spanien og den kendte mosaikrude blev fremstillet af franske Maitre Verrier Lardeur og symboliserede sammenhold.

Huset skulle primært rumme J. C. Hempels egen store glassamlingen, og ellers danne rammen om skiftende udstillinger. Den store sal med plads til 250 mennesker, gav mulighed for at møde kunsten i dens forskellige former på et bredt kulturelt grundlag. J.C. Hempel, der ved opførslen var 71 år, beskrev det således ”Rummet skal rumme kunst, musik, litteratur, film etc. Men diskussionerne skal også bølge i denne sal. Ikke mindst over emner, der påkalder sig ungdommens interesse. Rammerne skal gøres vide. Endelig skal kirkelige og fælleskirkelige møder og gudstjenester kunne finde plads i salen, så huset kan bidrage til at holde samtalen i gang trossamfundene imellem og bidrage til enheden mellem kirkelige samfund i verden. Endelig skal firmaets kongresser og store møder kunne holdes her. I virkeligheden er kulturhuset et nyt form for et forsamlingshus”

Det Hempelske kulturfond bestod ved åbningen af amtmand M. J. Clausen, pastor Kragh-Schwarz, redaktør Sven Ludvigsen og fhv. bankdirektør Holger Bech. Den første daglige leder og administrator blev landsdommer Simony fra Glostrup overdrev,

Ved indvielsen torsdag den 1. juli, talte først kirkeminister Bodil Koch og amtmand Clausen bød herefter velkommen til de mange fremmødte mennesker, og pastor Kragh-Schwarz fortalte om Anneberg-samlingerne og om hvordan byens nyes kulturhus skulle fungere.

Herefter var det operasangerinde Kirsten Hermansen, der sang Carl Nielsen-sange til Kjell Olssons akkompagnement.

Klokkespillet
I det fritstående søjletårn, bestående af tre hvide pæle, der symboliser treenigheden, var der øverst monteret et kors, samt et elektronisk klokkespil.

Klokkespillet blev indviet af professor Ehprem Delmotte fra Ostende i Belgien, der spillede flere danske sange på orglet.

Den første udstiller
Den franske maler Ruolle blev den første kunstner i udstillingshallen, og han og fruen var også til stede ved selve åbningen. Han var medlem af gruppen »Les Jeunnes«, og havde gjort sig bemærket ved en række udstillinger verden over, blandt andet på Art Modern i Paris. Han udstillede 45 af sine i alt 1000 lærreder.

 

Her er en lille gennemgang af, hvordan det første år forløb på stedet.

Klokkespillet

Klokkespillet der blev indviet af professor Ehprem Delmotte fra Ostende i Belgien, spillede flere danske sange på orglet. Flere gange dagligt lød der toner ud over området, men der gik ikke lang tid før de første klager kom fra naboerne på Egebjergvej og Mosbyvej. Overlæge Nymgård på Statshospitalet udtalte til avisen, at spilleriet var generende for hospitalets patienter og politiassistent Willer, kunne til samme avis oplyse at der ikke, endnu, var indhentet tilladelse til bemeldte klokkespil.

Glassamlingen
Mens den franske maler Lucien Ruolle, fik æren af at være den første udstiller, der viste sine naturalistiske nonfigurative portrætter, var kulturhusets anden udstilling, den permanente samling af direktør J.C. Hempels egne ca. 500 glas i sig selv et besøg værd. Om samlingen fortalte Hempel selv, at den blev grundlagt i 1933, da hans kone forærede ham et kønt gammel glas, i den forbindelse sagde han til hende: ”Sådan noget gammelt skidt, skulle du ikke give dine penge ud til”. Men resultatet blev i stedet starten til en omfattende samlerglæde. Maleren Lucien Roulle og frue overnattede i øvrigt flere dage, i den ene fløj af direktør Hempels flotte hus overfor kulturhuset.

Anneberg samlingerne

Det nyopførte kulturhus – Anneberg Samlingerne.

Viggo Jarl
I august måned 1965 fik Anneberg samlingerne testamenteret et halvt hundrede af den kende rigmand, eventyrer, kunstmaler og billedhugger Viggo Jarls statuetter.  Viggo Jarl døde nogle måneder tidligere i sin hjem i Cannes og nu var en del af hans enorme samling blevet testamenteret til Anneberg samlingerne. Viggo Jarl blev privat uddannet i Danmark og på kunstakademier i Rom og Paris. Udover hjemmet i Cannes, havde han også en villa i Paris og så villaen ”Strandhave” der var beliggende nord for Humlebæk. Udstillingen blev første gang vist frem for offentligheden i 1966, mens 7 af hans bronzestatuetter blev opsat i den frie natur på arealet omkring Anneberg samlingerne. I parken er det bronzefigurerne Knækkede vinger (1904), Bokseren (1905), Ung man med slanger (1908), Pathetisk figur (1910), Narcissus (1913), Den sidste olympiade (1928) og endelig rorgængeren der var lavet i 1950. I selve huset kan man den dag i dag stadig nyde flere af Viggo Jarls buster i atriumgården i højre og venstre side.

Udstillingen i 1966
I 1966 lagde man ud med en udstilling fra Tønder Museum. Her havde man lånt det allerbedste af museets enestående samling af kakler. Yderligere blev der udstillet en samling af de verdensberømte kniplinger, ligeledes fra Tønder, der inden havde været til restaurering på Nationalmuseet. I forbindelse med kniplingerne havde man hyret en kniplerske, det viste de besøgende det enestående arbejde udi kunsten af kunne lave kniplinger. Endeligt blev der også vist gammelt sønderjysk sølv, der var karakteristisk med sine kulørte stene. Hempels private glassamling blev i 1966 suppleret med 40 meget kostbare romerglas, så samlingen blev herefter betegnet som den største privatejede glassamling.

Odsherred-malerne
En af de sidste udstillinger i 1966, blev en udstilling af Odsherred malerne, samt andre malere fra Danmark, hvor temaet var at man havde hentet inspiration til deres motiver i Odsherreds natur.

Fabrikant J.C. Hempel købte Anneberg i 1947. Øst for gården opførte Hempel denne romantiske og herskabelige hovedbygning i årene 1949-52.

Fabrikant J.C. Hempel købte Anneberg i 1947. Øst for gården opførte Hempel denne romantiske og herskabelige hovedbygning i årene 1949-52.

 

Onsdagsaftenerne
I 1965 startende man med et forsøg, hvor man hver onsdag aften, inviterede en gæst til Anneberg samlingen. Af navne kan blandt andet nævnes Poul Richardt, Helge Kjærulff Schmidt samt kammersanger Franz Andersson.