Da Grønnehavehus brændte – for 40 år siden

Grønnehavehus var den største sommerrestauration i området, og det var en sorgens dag for byen, da den brændte. Det var ikke kun restaurationen, men også mange klenodier der forsvandt sammen med branden søndag d. 15 juni 1975 – altså for 40 år siden. Selv var jeg kun 7 år, men husker det meget præcist, hvordan jeg fra hjemmet, sammen med min far cyklede efter den sort røg. Brandvæsnet arbejdede på højkant med at pumpe vand fra fjorden, og slangerne lå flere steder over vejen. En stor menneske mængde havde hurtigt samlet sig, og fulgte brandmændens forgæves kamp mod de høje flammer.

For dem som ikke kan huske Grønnehavehus, så lå det over for skyttehuset på Egebjergvej, inde i skoven i den lysning, hvor der idag er et græsareal i skoven. Lysningen kan også ses fra Egebjergvej, på højre hånd, lige når man har passeret Kongeengen og har passeret byskiltet

”Saloonen”
Tidligere have byens befolkning festet inde midt i skoven, ved skovløberhuset, hvor der havde ligget en dansepavillon – ”Saloonen”. Den blev revet ned i 1903 og blev opført i Rørvig, over for Rørvig Kro som ”Den Runde Dansepavillon”, eller bare den ”Den Runde” der i øvrigt var tegnet af arkitekt Julius Schmidt i 1882. Det var i ”Saloonen”, at man i 1891 holdte en stor fest, hvor al overskud gik til opførsel af den tekniske skole i Nykøbing.

Saloonen

Saloonen

Bygget i 1902
Grønnehavehus blev opført i 1902 i to etager. Øverst var der en sal for foreningsballer og fester. Mens den nederste indeholdt restaurationen. Foran huset var en åben veranda, hvor man kunne nyde udsigten og søndagskaffen, mens musikken spillede. Bag opførelsen stod 3 af byens foreninger – Den Borgerlige Forening, Skytteforeningen og Landboforeningen, sammen kaldet Grønnehaveselskabet.

De første forhandlinger om Grønnehavehus blev ført helt tilbage i 1901 og faldt til jorden, men 1. februar 1902, skete der noget. I en udskrevet arkitektkonkurrence fik Grønnehaveselskabet 7 forslag til en ny pavillon i Grønnehave skov, til erstatning for den gamle i selve skoven. Det var meningen, at den nye pavillon skulle placeres i udkanten af skoven med udsigt over havnen.

Førstepræmien i arkitektkonkurrencen gik til tømrermester Niels Frandsen, andenpræmien til tømrermester G. Gottschalck, begge Nykøbing, idet man skød nogle af forslagene væk, fordi de lød på mere end 10.000 kr. På trods af dette antog man forslaget fra tømrermester Peter Hansen, Højby, som grundlag for byggeriet. Det var således Peter Hansen tegning der blev brugt og altså er det ham der står som arkitekt.

Familien Frandsen. Niels Frandsen ses bagerst

Familien Frandsen. Niels Frandsen ses bagerst

Foruden førstepræmien fik tømrermester Niels Frandsen mest ud af sagen, idet han ved licitationen over arbejdet lå 100,00 kr. (!) under tømrermester Hansen, og derefter fik Niels Frandsen det med et tilbud på 9.350,00 kr.

Niels Frandsen
Niels Frandsen var en mand med mange jern i ilden, og havde måske en lille fordel ved licitationen.  Han var Indtrådt i Nykøbing Sj. Håndværkerforening 1894 hvor han fra 1910 blev formand, og så var han lærer ved den Nykøbing Sj. Tekniske Skole i 33 år og så var han blandt andet også kasserer for Borgerstiftelsen i Nykøbing Sjælland og yderligere også næstformand i bestyrelsen for Banken for Nykøbing Sj. og Omegn

Tømrermester Niels Frandsen fik overdraget arbejdet den 2. marts 1902, og den 22. juni 1902! kunne man så holde indvielse af Grønnehavehus.

Man fik borde og stole fra en tvangsauktion over “Arena-Teatret” i København, dog var det ikke nok, for senere fik snedkermester G. Gottschalck en ordre på borde og stole – til 65 kroner dusinet.

Efter indkaldelse af tilbud fra byens restauratører, bortforpagtedes restaurationen til restauratør N. L. Jensen, Jernbanehotellet for 400 kr. for 1902, og 450 kr. for året efter.

 

 

1934 reklame

 

Chr. Petersen overtager forpagtningen

Chr. Petersen overtager forpagtningen

 

Et populært sted
Mange har gennem tiderne haft forpagtningen af stedet, som hurtigt blev et populært sted i det nordlig Odsherred, og det vil være for omfattende at komme ind på dem alle her. Men typisk var det, at dem der havde forpagtningen, også have andre restaurationer i Odsherred. Således havde Chr. Petersen, fra 1914 forpagtningen samtidig med han drev ”Frederik d. 7” i Havnegade (senere Havnekroen).

I 1927 skete den første udbygning som kostede 20.000 kr. Den åbne veranda blev lukket med glasvægge  og ovenover byggede man en lang balkon i hele husets længde, hvor de dansende kunne svale sig. Samme år blev den forpagtet af Oscar Pedersen, som nok er den person der har haft forpagtningssaftalen i længst tid. Samtidig havde han også forpagtningen af Hotel Phønix i Nykøbing.

B90603I de københavnske aviser kunne Grønnehavehus anbefale sig til “det ærede publikum, der i sommerens løb agter at foretage en udflugt”: man havde to sale hvor “der kan dækkes til henholdsvis 600 og 100 personer”. Et orkester sørgede hver aften til midnat og på søndag eftermiddage for koncert. Revyforfatteren Mogens Dam skrev i disse år Grønnehavehus-valsen som en hyldest til livsglæden der udfoldede sig her.

Under 2. verdenskrig havde Oscar Petersen stadig forpagtningen, men det var ikke alle år stedet var åben under krigen. I 1944 blev byens folkeregister gemt øverst, og det var Oscar Petersens kone, der under en hovedrengøring af stedet fandt det godt gemt væk, 14 dage før krigens afslutning, hvor hun var i gang med at gøre etablissementet klar til sommeren. Hun kontaktede Knud Lundberg, der var modstandsmand, og om hun viste at han havde været med, sammen med to andre, til at fjerne kartoteket fra Knuds egen arbejdsplads på kommunekontoret vides ikke, men de blev enige om at holdt tæt indtil krigens afslutning.

Det var også på Grønnehavehus af soldaterne fra ”Niels Juel” blev interneret efter at de med vilje havde sejlet skibet på grund ud for Anneberggaard.

Alt sammen skete mens Oscar Petersen havde forpagtningen.

 

Indtil 1967 var Grønnehavehus forpagtet af Peer Frost, der lavede omfattende forbedringer af stedet. Der kom varmeanlæg og ombygning af førstesalen til “Stærekassen”, mens der var danserestauration i Skovhallen, og verandaen var blevet til spiserestaurant.

1968 den 1. maj overtager den 27-årige tjener John Duedam, og hustren Lis, Valby Grønnehavehus for en kvart million kroner. I handelen indgår også inventaret, mens bygningen jo ejes af Grønnehaveselskabet. John Duedam var udlært på Imperial. Grønnehavehus var forpagtet af Lis og John Duedam indtil den brændte søndag d.15 juni 1975.

ho240268-3ho011164

Branden
Der har gennem tiderne været meget sank om selve branden, men findes et dokument, som er et udsnit af politirapporten, skrevet af Børge Mogensen.  Dette beskriver hvad politiet fandt ud af omkring branden:

”Søndag den 15. juni 1975 kl. 13:48 indgik der over alarm-telefonen 0-0-0 til den vagthavende politiassistent Valdemar Petersen, anmeldelse om brand i restaurant “Grønnehavehus”, Egebjergvej u/nr. i Grønnehaveskoven pr. 4500 Nykøbing Sjælland, matrikel nr. l a, Grønnehave, – der var ejet af “Grønnehaveselskabet“ der bestod af Nykøbing Skytteforening og Nykøbing Landboforening, – og restauranten var på brandtidspunktet bortforpagtet til restauratør John Duedam, København.

Brandmeldingen kom fra et ægtepar boende på Egebjergvej i nærheden af brandstedet, og som fra deres havestue – havde set en kraftig røgudvikling i retning op mod restaurant “Grønnehavehus” og de havde alarmeret brandvæsenet og politiet. Restauratør John Duedam oplyste, at han havde forpagtet restaurationen siden den 01-04-1968, og han havde netop fået forlænget sin forpagtningskontrakt til den 01-04-1985, restaurationen ejedes af “Grønnehaveselskabet” men jorden/skoven af Statsskovæsenet.

Grønnehavehus VandretRestaurationen var blevet åbnet om lørdagen d. 14-06 kl. 22:00 med diskotek og restauration, og man holdt åbent til søndag d. 15-06 kl. 0400 som normalt, og i aftenens/nattens løb havde der været ca. 250 gæster – ingen former for problemer, og der havde – foruden John Duedam – været 4 tjenere og 1 servitrice på arbejde i restaurationen.

I tiden fra kl. 04:00 til kl. 06:30 foretog man oprydning, afdugning, opstilling af stole, tømning af askebægre, rengøring, opvask i køkkenet, rengøring, samt optælling af regnskab, udregning og udbetaling af løn m.v., og man lukkede kl. ca. 06:30 efter at alle døre var låst, vinduer sikret (der var 2 år tidligere isat helt nye làse/system-låse).


Nykøbing Brandvæsen under ledelse af brandinspektør Ingemann og Vig Brandvæsen var mødt for slukning af branden, der imidlertid var så kraftig, at man ikke kunne trænge ind i bygningerne, men matte foretage slukning udefra, bygningen nedbrændte totalt. Brandinspektør Ingemann har oplyst, at ildens arnested var omkring en trappe ved garderoben i stueetagen, og netop her var monteret en kølemotor der forsyner bardiskene i diskoteket.IMG_0049

En sagkyndig fra Elektricitetsudvalget har foretaget nærmere undersøgelser på brandstedet – sammen med Rigspolitiets Tekniske afdeling, – og brandårsagen skal formentlig søges i og omkring en kølekompressor, opstillet under trappe til 1. salen ved garderoben.

Det var ikke dengang under sagen muligt at finde tegninger over “Grønnehavehus”, idet kommunen  oplyste, at bygningen formentlig er opført ca. år 1900 + senere tilbygninger, og heller ikke restauratøren, “Grønnehaveselskabet” eller Statsskowæsenet havde tegninger over restaurationen.

Der blev som følge af branden udbetalt erstatning fra Købstædernes alm. Brandforsikring på kr. 710.000.00 og fra forsikringsselskabet TRYG på kr. 400.000.00 for løsøre.”
Men det er ikke første gang at brandvæsnet har været ved Grønnehavehus.  Under besættelsen blev brandvæsnet tilkaldt to gange. Den ene gang nåede de lige at redde stedet, der måtte igennem en større renovering, for det igen kunne bruges. Men også i maj måned 1975 var der igen bud efter brandvæsnet, der nåede at få slukket branden, der ligesom under krigen var startet i nogle blade under verandaen – Måske uheldig omgang med en cigaret stod det at læse i avisen!

Et par dage efter branden, stod der lidt overraskende følgende at læse i avisen:

”Med Grønnehavehus’ brand er et kapitel i Nykøbings byhistorie afsluttet. Nogen større sorg vil det ikke medføre. Den gamle pavillon havde i adskillige år ført en kummerlig tilværelse – det har rent ud været sagt, at det bedste, der kunne ske, var, al den gamle hytte kunne brænde. Don var brandfarlig nok. Flere gange har der også været optræk til brand, men hver gang var brandvæsenet for hurtigt. Nu skete det så omsider. Det er gået med Grønnehavehus, som med så mange andre af den slags skovpavilloner, tiden er løbet fra døm. “

Grønnehaveselskabet
Som tidligere nævnt, gik den borgerlige forening lige efter århundredeskiftet sammen med Nykøbing Skytteforening og Odsherreds landbrugsforening (som den hed den gang) om opførsel af en ny og større pavillon på en bedre grund med udsigt over fjorden. De tre foreninger der dannede Grønnehaveselskabet, blev senere til to, og det var dem der fik udbetalt forsikringssummen. Den tidligere sognefoged Niels Jensen, Lumsås, var som formand for Landboforeningen også formand for Grønnehaveselskabet i mange år. Han efterfulgtes ved sin død i 1959 af Skytteforeningens daværende formand, Irs. Henry Gideon, som senere blev afløst af den sidste formand konsulent Laur. Petersen.

grønnehaveMange aktiviteter
Gennem de 72 år, Grønnehavehus nåede at eksistere, har pavillonen været ramme om mange aktiviteter og mangfoldige store fester, sommerrevyer, koncerter mm, som det her vil være umuligt at komme ind, men kun konstatere, at det sker når bogen om Grønnehavehus kommer. Nogle af de største arrangementer var i forbindelse med de årlige dyreskuer på Kongeengen – det var den gang hvor dyreskuerne foregik over to dage!

Snakken har flere gange gået på at genopføre det. I maj 1987 præsenterede formanden for Nykøbing-Trundholm Erhvervsråd, tidligere bogmester for Nykøbing-Rørvig kommune Bent Jensen en plan om at genopføre Grønehavehus som et vandrehjem. Dette skete sammen men erhvervschef Bente Gaarde Christensen og planchef Finn Mørup. Der skulle være plads til 120 overnattende men projektet til 10. millioner, blev ikke til noget. Året efter var det arkitekt Svend Langhans der med en ny tegning af et vandrehjem kom på banen, og prisen var nu 14. mill. Men de mange gravhøje i skoven (der er 12 i alt), gjorde at Odsherreds Skovdistrikt, ikke så positivt på ideen. Planen blev skrinlagt i 1989, hvorefter der var fokus på det nye Kulturhus i Nykøbing.

Men minderne de er der stadig, og de er vigtige. Skulle du ligge inde med fortællinger om Grønnehavehus, enten fordi du har arbejdet der, danser der, sloges der og røget ned af trappen, som i øvrigt stadig findes under muldlaget på skråningen, har du billeder eller bare en god oplevelse fra stedet så er du meget velkommen til at skrive til mig på claus@hilsenfraodsherred.dk

Kilder: Odsherred Wiki, Gallerishoppen, Odsherreds Kysten, HAV, Kurt Sørensen, Mogens Høholt, Sophus Trommeslager, samt eget materiale.