Overskriften i Holbæk Amts Venstreblad d. 7. maj. Hvor redaktør Skodstrup Johansen kommer med nogle kritiske bemærkninger.
Forsiden af HAV var fyldt med billeder af stikkere, som blev hentet, dog var der ingen billeder fra Odsherred. Under Odsherred kunne man læse, at politiet igen havde fået deres uniformer tilbage, og da de begyndte at patruljere på gaden, blev de mødt med hurraråb. Det skal dog nævnes, at de stadig ikke formelt var tiltrådt endnu, dette skete først den 13. maj.
Redaktør Skodstrup Johansen skrev, at der i byen blev kørt alt for hurtigt, når modstandsfolkene var ude og hente folk til afhøring. Redaktøren skrev også, at nogle piger på Odden fik klippet håret af en folkemængde, trods det, at den ene havde været til afhøring og var blevet sat på fri fod igen. Hvor den anden klipning, skulle have foregået, skriver han ikke, men han fortsætter sin kritik:
”Det var ellers lovet, at selvtægtens dage skulle være over, det er beklageligt, at folk ikke kan bevare disciplinen, nu vi har domstolene igen, og domfældelser må derfor foregå i retten og ikke på gaderne. Det forekommer os i øvrigt, at man forsømte at sende gadepatruljer ud, men helt helligede sig afhentningen af nazister og værnemagere og en meget solid bevogtning af dem. Havde man ikke haft mandskab nok i grupperne kunne man havde udpeget borgere i byen til denne patruljering.”
Lidt af en opsang fra redaktør Skodstrup Johansen. Gideon har kort været inde på, at nogle af de personer, der efter afhøring igen var blevet frigivet, var blevet mødt med tilråb som ”feltmadrasser” og forulempet af tilskuere. Hertil havde han meddelt, at gaden ville blive ryddet, hvis dette ikke stoppede.
Jeg har fra flere forskellige personer fået at vide, at der foregik en del klipninger i dagene lige efter befrielsen. To personer uafhængigt af hinanden nævner, at de kan huske, at der lå hår fra klippede piger i smøgerne på hovedgaden. Dette kommer Mogens Olsen også ind på i sine erindringer:
”Andre havde travlt med at køre rundt og hente stikkere og folk, der havde samarbejdet med tyskerne blev opsamlet i gymnastiksalen. Pigerne, der havde ligget i med tyskerne blev hentet ud i gaderne, hvor de blev klippet skallet, og befolkningen spyttede på dem og hånede dem. ”
Også Åse Krüger kan fortælle om disse klipninger:
”I stedet for at arbejde kunne vi så stå på gaden og følge med i hvordan værnemagerne og tyskerpigerne blev hentet. Jeg syntes næsten, det var synd for pigerne, for det var forfærdeligt at se, hvordan de blev klippet.”
I Lundbergs materiale findes der en rapport sendt fra Jørgen Teisen til Gideon. Teisen, der var leder på Odden, var blevet bedt om at lave en rapport om klipningerne på Odden. Han stiler rapporten til distriktslederen – altså Gideon. Som det fremgår, så var det medlemmer af modstandsbevægelsen på Odden der havde stået bag hele klipninger, af en gruppe på 7 piger, som modstandsfolkene selv havde opsøgt og samlet i en garage, selv efter at nogle af dem var blevet frikendt.
Rapport fra Jørgen Teisen til Gideon vedr. klipningerne af tyskerpiger. Dateret 12. maj 1945. (KL)
Gideon omtaler på intet tidspunkt disse episoder med klipninger i sine erindringer. Jeg er af den opfattelse, at det skyldes, at det i sidste ende var ham, der havde det overordnede ansvar for, lige efter krigen, at disse klipninger ikke fandt sted.
I bogen ”Tysker Piger” er der en interessant statistik, der fortæller, at der i Nykøbing blev interneret 42 kvinder i alt, og ud af disse var 26 af dem tyskerpiger – en procent på 62. I Holbæk var der 33 kvinder, der blev interneret, og ud af disse var 22 tyskerpiger – en procent på 66. I forhold til andre steder lå Nykøbings Politikreds i midten i forhold til antal tyskerpiger blandt de internerede. Statistikken er opgjort på baggrund af internerede kvinder fra d. 5. til 13. maj 1945.
I samme bog findes der følgende citat vedr. klipning af tyskerpiger:
”Det var ikke ualmindeligt, at modstandsbevægelsen i lignende sager søgte at forhindre retsforfølgelse. En kompagnichef i København forsøgte at få tre københavnske modstandsfolk frikendt for en grov klippeaktion og fremførte, at ”de allerede af modstandsbevægelsen har fået en straf, der i sig selv var den hårdeste man kunne idømme de mænd, der var stolte af at tilhøre den danske modstandsbevægelse, nemlig hjemsendelse uden våben og armbind”. Og Bykomiteen i Nykøbing Sjælland klagede over, at fire unge mænd, der havde klippet nogle tyskerpiger, var blevet idømt små bødestraffe, efter at politimesteren i første omgang forgæves havde forsøgt at afvise sagen. Komiteen fandt afgørelsen ”særdeles uheldig, idet det for det første vil kalde alle de øvrige klippede frem her i byen og i omegnen og for det andet vil give de tidligere internerede med deres åndsbeslægtede vind i sejlene”. ”Justitsministeriet afviste klagen og bemærkede, ”at bykomiteen helt har misforstået modstandsbevægelsens mening ved sin henvendelse. Det var jo netop for at undgå den slags, at interneringerne fandt sted”.”
Hvem de omtalte 4 personer, var vides desværre ikke. Men som det fremgår af ovenstående, så var bykomitéen i Nykøbing klar over, at der var foretaget flere klipninger, ellers ville den ikke skrive at ”..det vil kalde alle de øvrige klippede frem her i byen og i omegnen”.
Helt frem til slutningen af maj er der åbenbart problemer. Det fremgår af et brev sendt d. 25. maj 1945.
Oberstløjtnant Gabel-Jørgensen må skrive til distrikterne om, at modstandsfolkene har pligt til at forhindre denne klipning.
Den illegale propaganda mod tyskerpiger var som i dette smædeskrift ofte stærkt seksualiseret. Ovenstående er fra København, og personen, der distribuerede dette, blev idømt 80 dages hæfte for at have trykt og distribueret dette ”lovforslag”. (TP)
