Slik, tobak og benzin på Algade

Da Brugsen startede i byen, var det med en lille forretning ud mod Svanestræde. Senere købte Brugsen urmager Rings ejendom, med tilhørende rejsestald og byggede ejendommen på hjørnet af Svanestræde og Algade. Der var dengang indgang lige på hjørnet. Brugsen har siden, lidt efter lidt, overtaget forretning efter forretning i den store røde bygning.

Drejer Larsen
I starten af år 1900 lå der en forretning, som var ejet af drejermester Carl Christian Larsen, blandt byens borgere kaldet Drejeren eller Drejer Larsen. Drejer Larsen og hustru Ingrid Larsen, drev hver sin forretning dør om dør på Algade nr. 31 Drejer Larsen solgte piber af eget fabrikat samt tobak. Ingrid havde sin egen slikbutik. I bagbutikken – drejerværkstedet blev piberne fremstillet. Ingrid og Carl Christian boede oven på forretningen.  De særprægede runde vinduer i lejligheden, ud mod Algade, kan man stadig se, hvis man kigger op, næste gang man går en tur på Algade.

Kombinationen med slik, tobak og benzin som vi i dag kender fra taktstationerne, fandtes også denne gang, familien havde nemlig benzinstandere foran forretningen.

Kohorn og bruyere rod
Sidst i 1940´erne blev butikkerne afhændet. Efter Ingers død, forsatte Carl Christian med sin pibefremstilling, fra et værksted på havnen. Selve pibehovedet blev fremstillet af bruyere rod, som han importerede fra Sydeuropa. Spidserne derimod blev lavet af kohorn, som blev leveret fra Odsherreds Andelsslagteri i Nykøbing.

Billedet er fra 1929 og taget ud for på Algade. Apotekets karakteristiske spir ses i baggrunden.  Det er datteren Marie Louise Larsen der som 16 årig passer tanken.

Billedet er fra 1929 og taget ud for på Algade. Apotekets karakteristiske spir ses i baggrunden. Det er datteren Marie Louise Larsen der som 16 årig passer tanken.

 

Billedet er fra 1928. Som det ses, er slangen en god gynge. Pigen til højre er datteren Marie Louise Larsen, den anden er ukendt.

Billedet er fra 1928. Som det ses, er slangen en god gynge. Pigen til højre er datteren Marie Louise Larsen, den anden er ukendt.

 

Billederne er venligst udlånt af barnebarnet til Ingrid og Carl Christian, Jørgen Dahl-Sørensen som i dag bor i Dubai og er forfatter. Han er bl.a. forfatter til bogen om flystyrtet i Dubai tilbage i 1972, hvor 4 personer fra Odsherred var blandt de dræbte.